Til forsiden
FCI Standard
 
 
     
 

HVID SCHWEIZISK HYRDEHUND
(Berger Blanc Suisse)

Oprindelsesland: Schweiz
 
     
  Anvendelse :  
  Familie- og selskabshund, opmærksom vagthund, som især er glad for børn. Livfuld og lærvillig brugshund.  
     
  Klassifikation:  
  FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde, undtagen Schweizer Sennenhunde), Sektion 1 (Hyrdehunde).Uden brugsprøve.
NB! Racen er foreløbig godkendt af FCI og kan ikke tildeles CACIB.
  
     
  Historie:  
  I Amerika og Canada er de hvide hyrdehunde lidt efter lidt blevet til en selvstændig race. De første hunde af denne race blev importeret til Schweiz ved begyndelsen af 70’erne. Den amerikanske han ”Lobo”, født 05.03.1966, kan betragtes som stamfader til racen i Schweiz. Afkommet efter denne han, der er blevet registreret i Schweizisk Hundestambog (LOS), udgjorde sammen med andre hvide hyrdehunde indført fra USA og Canada en grundstamme, hvorfra racen er udbredt over hele Europa. I dag findes et stort antal hvide hyrdehunde, opdrættet som en ren race gennem flere generationer. Siden juni 1991 er disse hunde blever registreret i et tillæg til Schweizisk Hundestambog (LOS) som en ny race.  
     
  Helhedsindtryk:  
 

En kraftfuld og godt muskuløs hyrdehund af middelstørrelse, med opretstående ører og middellang til lang dobbelt pels. Bygningen er langstrakt, med middelkraftige knogler og en elegant, harmonisk skikkelse.

  
     
  Proportioner:  
  Let rektangulær bygning, således at forholdet mellem kropslængden (målt fra skulderspids til sædeben) og skulderhøjden er som 12 til 10.
Afstanden fra stop til næse er lidt større end afstanden fra stop til nakkeknude.
  
     
  Temperament:  
  Temperamentsfuld uden at være nervøs, opmærksom og vagtsom. Undertiden let reserveret over for fremmede, men er dog aldrig frygtsom eller aggressiv.  
     
  Hoved:  
  Kraftigt, tørt og fint udmejslet, vel proportioneret i forhold til kroppen. Set fra oven og i profil er det kileformet. Skallens og næsepartiets overlinier er parallelle.

  
  Skalle:
Kun ganske let hvælvet, med en knapt mærkbar midterfure.

  
  Stop:
Ganske let markeret, men helt tydeligt.

  
Næse:
Middelstor. Sort pigmentering ønskelig, men snenæse og lysere næse er tilladt.
Næseparti:
Kraftfuldt, af middel længde i forhold til skallen. Næseryggen og næsepartiets underlinie er lige og let onvergerende mod næsen.
Læber:
Så sorte som muligt, tørre og tilliggende.
Kæbe:
Kraftigt og komplet tandsæt med saksebid. Tænderne er placeret lodret i kæberne.
 
Øjne:
Mandelformede, middelstore og let skråtstillede. Øjenfarven er brun til mørkebrun. Øjenrandene ønskes sorte og slutter tæt til øjet.
 
Ører:
Højt ansatte, store ører, som bæres fuldkommen opretstående. De er parallelle og vender fremefter. De har form som en aflang trekant med let afrundet spids.
 
Hals:
Middellang og godt muskuløs, harmonisk ansat på kroppen, uden løs halshud. Halsens overlinie forløber i en elegant bue fra det moderat højt bårne hoved til manken.
 
Krop: Stærk, godt muskuløs og middellang.
Mank:
Godt markeret. 
Ryg:
Vandret og fast.
Lænd:
Med kraftig muskulatur.
Kryds:
Langt og middelbredt. Fra lænden falder det blødt mod haleroden.
Bryst:
Ikke for bredt. Det er dybt og når ned i højde med albuerne. Brystdybden måler ca det halve af skulderhøjden. Brystkassen er oval og veludviklet bagud. Markeret forbryst.
Underlinie :
Slanke og faste flanker med let optrukken buglinie.
 
Hale:
Sabelformet, godt busket på alle sider, gradvis tyndere mod spidsen. Den er ret lavt ansat og når mindst til haseleddet. I ro bæres halen hængende eller let opadbuet på den yderste trediedel. Når hunden er aktiv, bæres halen højere, men aldrig højere end ryglinien.
 
Lemmer:
Stærke og tørre, med middelkraftige benstammer.
 
Forpart:
Set forfra er forbenene lige og moderat bredt stillede. Velvinklede set fra siden.
Skuldre:
Langt skulderblad, godt tilbagelagt, danner en korrekt vinkel med overarmen. Hele skulderpartiet er godt muskuløst.
Overarm:
af god længde, med kraftig muskulatur.
Albuer:
Slutter godt til kroppen.
 
Underarm: 
Lang, lige og tør.
Mellemhånd: Stærk, kun let skråtstillet. 
 
Bagpart:
Set bagfra er bagbenene lige og parallelle, stillet moderat bredt. Velvinklede set fra siden.
Overlår:
Middellangt, med kraftig muskulatur.
Underlår:
Middellangt, skråtstillet, meget muskuløst og med kraftig knoglebygning.
Haseled:
Kraftigt og velvinklet.
 
Mellemfod:
Middellang, lige og tør. Vildtkløer bør fjernes, undtagen i lande, hvor det ved lov er forbudt at fjerne dem. (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
Poter:
Ovale. Bagpoterne er en smule længere end forpoterne. Tæerne er godt sluttede og hvælvede. Faste, robuste og sorte trædepuder. Mørke kløer er ønskeligt.
 
Bevægelse:
Med regelmæssig rytme, fri og spændstig. Forbenene griber godt frem, og fraskubbet er kraftigt. I trav er bevægelsen langstrakt og let.
 
Hud:
Uden rynker eller folder. Pigmenteringen er mørk.
 
Pels:
Hårlag:
Dobbelt pels, middellang eller lang, tæt og godt tilliggende, med rigelig underuld. Dækpelsen er glat og tæt. Ansigt, ører og forsiden af benene har kortere pels. Halsen og bagsiden af benene har lidt længere pels. En let bølget, men hård pels er tilladt.
Farve: Hvid.
 
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner 60 – 66 cm, tæver 55 – 61 cm.Vægt for hanner 30 – 40 kg, tæver 25 – 35 kg.
 
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
  • Lette nuancer af fawn (gullig til rødbrun) ved ørespidser, langs ryggen og halen.
  • Pigmentmangel eller lyse pletter på næse, læber og/eller øjenrande.
 
Alvorlige fejl:
  • Uskønt helhedsindtryk, kvadratisk bygning (for kort).
  • Utilstrækkeligt markeret kønspræg.
  • Tandmangler ud over to PM1. Molar M3 medregnes ikke.
  • Ører hængende, kipører eller ”knapører”.
  • Ryglinien stærkt skrånende.
  • Halen oprullet, med haleknæk, halekrog eller båret op over ryggen.
  • Dækpelsen blød, silke- eller uldagtig, krøllet, dårligt tilliggende, udpræget lang pels uden underuld.
  • Markante nuancer af fawn (gullig til rødbrun) ved ørespidser, langs ryggen og halen.
 
Diskvalificerende fejl:
 
  • Frygtsomhed, aggressivitet.
  • Et eller begge øjne blå. Udstående øjne.
  • Entropion, ektropion.
  • Overbid, underbid, skævt bid.
  • Total pigmentmangel på næse, læber og øjenrande.
  • Hud og trædepuder totalt uden pigmentering.
  • Albinisme.
  
  Bemærk:
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.		  
     
 

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

  
 
 
 
Standarden udgivet af FCI 18 DECEMBER 2002
  
     
 
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité SEPTEMBER 2003
  
     
 
Copyright. © 2011 Hvid Hyrdehund Danmark.