2) Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt
føde og opfrostre hvalpe på naturlig vis.

3) En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.

4) En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år.
Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.

5) Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med
alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.

6) Parring mellem hunde nærmere end fætter-kusine bør undgås.

7) Avl, hvor enkelte hunde antalmæssigt dominerer aveln inden for en race, bør undgås.

8) Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpen en fysisk og men-
tal god opvækst, herunder en god prægning.

9) Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og
om racens egenskaber og behov.

10) Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og
derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.