Julen var vel overstået, så der var masser af tid til Elvis, det var bare dejligt.

Så kom sneen mellem jul og nytår, det var bare endnu bedre, hvis du spørger Elvis altså.

Men med sne kommer salt, øv.

Efter kort tid begyndte Elvis at trække den ene bagpote op under sig når vi gik.

Vi tænkte ”så skal der smøres” og smurt det blev han.

Det fortsatte nu alligevel, først den ene pote så den anden, det så rigtig sjovt ud når han gik!

Efterhånden begyndte det også når han var inden for og når han sov, lå han på ryggen med alle 4 ben strittende op i vejret.

Vi kom et par uger ind i januar og så begyndte natteroderiet og tuderiet.

Elvis lå og pev hele natten, han kan da ikke blive ved med at skulle tisse?

Vi fik snakket med nogle hundevenner, bla. Knud og de mente det nok kunne være vokseværk.

Nåhr ja en smule vokseværk er der da ingen der tager skade af, men denne vokseværk måtte være meget slem, for Elvis sov stort set ikke mere og han gik heller ikke rigtig så meget mere, han lå bare og pev.

Nu måtte dyrlægen kigge på ham så vi tog på landbohøjskolen (Danmarks bedste dyrlæge, red.).

Elvis fik noget beroligende og vi fik besked på at hente ham senere på dagen.

Så ville de tage røntgen af benene og se hvad det var.

Da vi hentede ham, var han stadig påvirket af pillerne, øjnene hang nede på kinderne og hans bevægelser var udpræget hvalpede.

På sedlen vi fik med hjem stod: på billederne blev der fundet tegn på panosteitis (vokseværk) i alle 4 ben, en inflammatorisk lidelse der afficerer lagene i de lange rørknogler.

Vokseværk giver oftest intermitterende smerte, der skifter fra ben til ben.

Halthed og ømhed forsvinder dog oftest efter nogle uger.

Nærmere betegnet havde Elvis fået en betændelseslignende tilstand i lagene omkring knoglerne pga. værken i knoglerne og heraf opstod smerten, simpelt ik´.

Vi fik smertestillende piller med hjem og besked på at holde Elvis i ro, så længe der var tegn på smerte i benene.

Efter 1 uge stoppede vi med pillerne, Elvis havde fået humøret tilbage, havde fået hvilet ud og der var ikke længere tegn på smerte i benene.

Det var en ordentlig omgang, med alle 4 ben på en gang, så endelig kunne vi også sove om natten.

Nu er Elvis jo næsten 1 år og er ret stor i forvejen, ca. 73 cm over skulderne, så jeg tænkte ”vokseværk, han bliver da forhåbentlig ikke meget større, så slår vores 110m2 lejlighed vist ikke til, vi må flytte!!!!”.

Men det er ikke sådan at Elvis er blevet 1 m høj og ligner en lille hest, eller lillebror fra ”Riget”, han er dejlig velproportioneret og på vej til at blive en rigtig flot hanhund, men vokseværk vil vi helst ikke have mere af, for der er ikke noget værre, end når hunden har ondt og den ikke kan fortælle os hvad der er i vejen.