Til Artikler
Hvalpekøb.
 
 
 
 
 
Ny hundehvalp
 
 

 
 
Nu er beslutningen taget, vi (jeg) skal have hundehvalp og det skal være en Hvid Schweizisk Hyrdehund- så melder det næste store spørgsmål sig, hvor skal jeg købe vidunderet, så jeg er sikker på at få en hvalp som passer bedst mulig til mig og min familie.
Hvalpekøb er først og fremmest et spørgsmål om tillid , dvs. at man må finde en opdrætter man stoler på og / eller en opdrætter som er medlem af en anerkendt klub.
Den enkelste måde at gøre dette er at henvende sig til de opdrættere, som er tilmeldt klubben Hvid Hyrdehund ( eller dens søster klubber i udlandet) dvs. opdrættere, som er underlagt de love og regler som findes i klubben og som går ud på at beskytte både køber og sælger og ikke mindst hundens ve og vel.

Kort fortalt er man sikret en hvalp af god kvalitet (ikke fordi man nødvendigvis vil på udstilling med sin hund), hvor begge forældre er blevet skønnet egnet til avl, både med hensyn til temperament og exteriør, (herunder også sundhedskrav såsom røntgenkontrol af hofter etc.). Desuden får man en hvalp med DKK godkendte papirer, så man også er sikker på den genetiske side er i orden. Så kontakter man de forskellige opdrættere og her er det meget vigtig at man pointerer, hvad man har tænkt at bruge sin hvalp til, er det udstilling, avl, lydighedtræning eller som hyggehund.
Jo flere oplysninger man giver og jo mere specifik man kan være jo større sandsynlighed er der for at få den " rigtige" hvalp.

Alle "gode" opdrætter foretager nemlig en hvalpetest, som går ud på at karakterbedømme hvalpene når de er 7-8 uger gamle- hvorefter man bestemmer hvilke hvalpe som passer bedst til hvilke nye ejere. Ideelt seet kan man besøge opdrætter og måske endda se både far og mor, men dette hører til sjældenhederne i vores moderne tidsalder, hvor videnskaben har gjort det meget lettere for tæveejerne at gå på tværs af landgrænserne og finde den "ideelle" hanhund. Heldigvis siger både foto, udstillingsresultater og avlbedømmelser det meste af hvad man behøver at vide, og igen det er et spørgsmål om tillid til opdrætteren.

Når man så har funder "sin" opdrætter, skal man naturligvis stille alle despørgsmå, man overhoved kan komme på og man skal forvente at få svar- hvis ikke er det bare om at starte igen! Nogle af de vigtigste spørgsmål er, hvor har hvalpen tilbragt de
først 8 uger, her skulle svaret helst være, sammen med familien, hvor den bliver udsat for en så tilpas mængde stimuli, at den er så psykisk veludrustet at den kan klare den først svære overgang det er at skifte hjem.
Hvis tæven tidligere har været anvendt til avl er det en god ide at bede om at se billeder fra tidligere kuld og det er altid positivt hvis opdrætteren stadig er i kontakt med gamle hvalpekøbere. Som det fremgår af ovennævnte kræver det en del fodarbejde at købe hundehvalp og selvfølgelig, kan man være heldig at finde den i Jyllands-Posten søndag morgen, men hvem tør løbe risikoen for at vælge forkert, når man skal leve med og have glæde af sin hund de næste 10 år frem i tiden?