|
|
Nu er beslutningen taget, vi (jeg) skal
have hundehvalp og det skal være en Hvid Schweizisk Hyrdehund-
så melder det næste store spørgsmål sig, hvor
skal jeg købe vidunderet, så jeg er sikker på at
få en hvalp som passer bedst mulig til mig og min familie.
Hvalpekøb er først og fremmest et spørgsmål om tillid
, dvs. at man må finde en opdrætter man stoler på og / eller
en opdrætter som er medlem af en anerkendt klub.
Den enkelste måde at gøre dette er at henvende sig til de opdrættere,
som er tilmeldt klubben Hvid Hyrdehund ( eller dens søster klubber i udlandet)
dvs.
opdrættere, som er underlagt de love og regler som findes i klubben og
som går ud på at beskytte både køber og sælger
og ikke mindst hundens ve og vel.
Kort fortalt er man sikret en hvalp af god kvalitet (ikke fordi man nødvendigvis
vil på udstilling med sin hund), hvor begge forældre er blevet skønnet
egnet til avl, både med hensyn til temperament og exteriør, (herunder
også sundhedskrav såsom røntgenkontrol af hofter etc.). Desuden
får man en hvalp med DKK godkendte papirer, så man også er
sikker på den genetiske side er i orden. Så kontakter man de forskellige
opdrættere og her er det meget vigtig at man pointerer, hvad man har tænkt
at bruge sin hvalp til, er det udstilling, avl, lydighedtræning eller som
hyggehund. |
Jo flere oplysninger man giver og jo mere specifik man
kan være
jo større sandsynlighed er der for at få den " rigtige" hvalp.
Alle "gode" opdrætter foretager nemlig en hvalpetest, som går
ud på at karakterbedømme hvalpene når de er 7-8 uger gamle-
hvorefter man bestemmer hvilke hvalpe som passer bedst til hvilke nye ejere.
Ideelt seet kan man besøge opdrætter og måske endda se både
far og mor, men dette hører til sjældenhederne i vores moderne tidsalder,
hvor videnskaben har gjort det meget lettere for tæveejerne at gå på tværs
af landgrænserne og finde den "ideelle" hanhund. Heldigvis siger
både foto, udstillingsresultater og avlbedømmelser det meste af
hvad man behøver at vide, og igen det er et spørgsmål om
tillid til opdrætteren.
Når man så har funder "sin" opdrætter, skal man naturligvis
stille alle despørgsmå, man overhoved kan komme på og man
skal forvente
at få svar- hvis ikke er det bare om at starte igen! Nogle af de vigtigste
spørgsmål er, hvor har hvalpen tilbragt de
først 8 uger, her skulle svaret helst være, sammen med familien,
hvor den bliver udsat
for en så tilpas mængde stimuli, at den er så psykisk
veludrustet at den kan klare den først svære overgang det er at
skifte hjem.
Hvis tæven tidligere har været anvendt til avl er det en god ide
at bede om at se billeder fra tidligere kuld og det er altid positivt hvis opdrætteren
stadig er i kontakt med gamle hvalpekøbere. Som det fremgår af ovennævnte
kræver det en del fodarbejde
at købe hundehvalp og selvfølgelig, kan man være heldig at
finde den i Jyllands-Posten søndag morgen, men hvem tør løbe
risikoen
for at vælge forkert, når man skal leve med og have glæde af
sin hund de næste
10 år frem i tiden?
|
|
|
|
|