Hundehandleren har åbenbart drevet sit virke i mange år, da jeg har været i kontakt med andre som har købt hundehvalpe der, for mere end 15 år siden.

Mollys andet hjem fik hun i en alder af ca. 5 måneder, efter at have tilbragt første del af livet i en af mange bokse i en stald, uden anden kontakt til mennesker, end til hundehandleren, havde det jo ikke mange chancer for at lykkes.
Hvis bare Mollys nye familie, havde fået lidt hjælp fra starten, var det trods alt nok lykkedes, men de havde intet fået at vide om racen og vidste jo heller ikke, at de ekstreme dårlige forhold hvalpene havde haft under deres opvækst, havde præget den i modsat retning, som det ville være ønskeligt til livet i en familie med børn.

Men nu blev de mere og mere bange for at Molly skulle bide et af deres børn, fordi Molly's måde at søge kontakt på, var blevet at tage omkring børnenes hænder med munden, men med dødsulykken i Lihme på nærmeste hold, turde de ikke lade børn og hund være alene og så kunne hverdagen jo ikke komme til at fungere, sådan stod det til da jeg blev involveret.

Fik en aftale med Kaj, min HJV træner gennem mange år, at vi skulle mødes med Molly og hendes familie.
Efter vi havde været på besøg, troede vi begge, der var en mulighed for at de kunne få hverdagen til at fungere igen, men efter flere samtaler måtte vi erkende, at det aldrig ville komme til at virke.

Blev spurgt om mulighederne for at finde et anden hjem uden børn, til Molly og efter mange forskellige forsøg, fik jeg kontakt til Michaela, som er med i en ring der finder nye hjem til dyr og det er hende og hendes rings fortjeneste der blev skabt kontakt til Stina, som allerede havde en Hvid og gerne ville give et godt hjem til en mere.

Så nu ser alt lyst og godt ud for Molly, men tænker stadig på alle de andre stakkels hundehvalpe som går gennem hænderne på hundehandleren fra Ulfborg og hvor små deres chancer er for et godt hundeliv.